Golfcenter er klar med fodboldgolfcenter i 2019

Golfcenter er klar med fodboldgolfcenter i 2019

24-07-2018, 01:44 - Blåvand

Forfatter: News

Golfcenter er klar med fodboldgolfcenter i 2019


SportsPark Blaavandshuk Golfcenter er nu klar med 1. del af en udviklingsplan og efter 1½ år forberedelse går man nu fysisk i gang med fodboldgolf. Målet er at skabe en selvstændig enhed under golfcentret, som samtidigt udnytter synergier indenfor en samlet oplevelsespakke, markedsføring, bespisningsmuligheder og ikke mindst at tilknytte golfbanens dygtige driftsafdeling.

Placeringen af fodboldgolfcentret er centralt i Ho, kun 6 km fra Blåvand centrum og i forlængelse af golfbanen op mod Skallingevej. Der vil blive etableret ankomstcenter for fodboldgolf med bl.a. parkering, stor gratis grillterrasse med udsigt til sø og på modsatte side af Skallingevej vil det fantastiske baneanlæg blive placeret i skønne naturlige omgivelser. Banen er designet således, at den lægger ind i den eksisterende beplantning og med stor respekt for de fantastiske omgivelserne.

Peter Nielsen fra SportsPark Blaavandshuk Golfcenter udtaler, at ambitionerne er store og kvaliteten skal være helt i top som den er på golfbanen. Det fortjener omgivelserne og vi ved fra masser af undersøgelser, hvoraf vi selv har foretaget flere, at områdets turister efterspørger autentiske familieoplevelser på højeste niveau.

Ejerkredsen bag Blåvandshuk Golfcenter glæder sig over at komme i gang med yderligere udvikling og den har vi naturligvis behov for. Vi oplever heldigvis flere golfspillere på anlægget og masser af besøgende i vores restaurant, men der skal hele tiden ske noget nyt og skabes vækst og det glæder vi os meget til, udtaler baneejer Jan Pedersen. Vi har lavet en række renoveringsprojekter samt ikke mindst brugt mange kræfter på, at få banen op på et højere niveau igennem de seneste. Nu er vi klar til næste tiltag, som gerne skulle være klar til påsken 2019 og så fortsætter med yderligere tiltag de kommende år.
 

Se meget på den nye hjemmeside www.fodboldgolfcenter.dk, hvor koncepterne er beskrevet.

 

Spørgsmål kan rettes til Peter Nielsen på nr. 51903725 eller på peter@sportspark.dk