De flotte Fyrtårne i Blåvand tændes for første gang

De flotte Fyrtårne i Blåvand tændes for første gang

21-10-2018, 11:28 - Blåvand

Forfatter: News

Lørdag d. 03. november bliver de flotte Fyrtårne i Blåvand tændt for første gang.

Borgmester Erik Buhl kommer kl. 16.00, hvor man mødes ved Meny og starter med at få monteret sponsortavlen. Der vil blive udskænket et glas boblevand til de fremmødte inden Erik officielt indvier tårnene og tænder lyset i dem.

 Der er opsat i alt 100 lamper med start fra Blåvand byskilt og helt hen til Spar købmanden. Fyrtårnene er 75 centimeter høje og lavet i cortén stål. Det er meningen, at lamperne skal antage et rustent look. Det klarer vejret på cirka seks måneder.  Lamperne skal sørge for at skabe den helt rigtige vinter/julestemning for de mange besøgende der kommer for at handle eller holde ferie i Blåvand.


Blåvand Aktivitetscenter og BHHE (red. Blåvand-Ho Handels- og Erhvervsforening) er storsponsorer på projektet. Derudover har en række virksomheder i BHHE yderligere bidraget med minimum 2000 kroner hver.

De flotte fyrtårne er designet, skåret og produceret af Simon Madsen fra 2M-Group A/S i Billum